Få dine reklameartikler billigst muligt

Pris kan være et vigtigt parameter, når du køber reklameartikler, og ofte kan man ikke få det, som man ønsker, da man er begrænset af sit budget. Det kan fx være, at man skal have produceret keyhangers, men må lade sig nøje med et to-farvet tryk, frem for et fuldfarvetryk, og plastiklommer i blød plast, selvom man havde foretrukket dem i hård plast. Selvom resultatet stadig bliver flot, så kan man risikere at sidde tilbage med en halvkedelig fornemmelse, da man ikke helt har fået det, som man fra starten ønskede sig. Sådan behøver det dog ikke nødvendigvis at være. I dette indlæg får du gode råd til, hvordan du kan få de reklameartikler, som du ønsker, uden at gå på kompromis på grund af et begrænset budget.

Køb stort ind

Som med alt andet, så kan der også være en mængderabat at hente, når du køber reklameartikler. Dette, da der naturligvis er nogle omkostninger forbundet ved at starte en produktion op samt nogle omkostninger til levering og produktion, der er faste, og som du kan få allokeret ud på hver enkelt reklameartikel. Jo flere reklameartikler du bestiller, desto færre omkostninger bliver der allokeret ud enkeltvis.

Skal du derfor fx bruge 100 nøgleringe med tryk, så kan der være en pæn besparelse i at bestille 200 stk. eller flere, så du også har til det næste arrangement. Stort set alle producenter kan levere, så dine nøglesnore er pakket enkeltvis i små plastikposer, og du undgår derved at de bliver snavsede, hvis de ligger på et lager. I praksis kan reklameartikler holde sig i flere år, og du får den helt klart bedste pris, jo flere du aftager.

Hold det enkelt

Jo flere detaljer, du ønsker, desto dyrere bliver det som regel. Dette gør sig gældende både med hensyn til tilbehør, farvevalg og indpakning. Skal du fx bruge billige keyhangers, så kan du overveje at skifte metalkrogen ud med en tilsvarende en af plastik og fjerne den plastikklips, der kan dele keyhangeren i to stykker. Dette er alt sammen med til at gøre din nye nøglesnor billigere.

Gå på kompromis med materialer

Selvom det ofte ikke er den bedste løsning, så kan du også vælge at gå på kompromis med selve materialevalget. Skal du fx have produceret nøgleringe, kan du vælge at få dem lavet i aluminium frem for jern, eller vælge en billigere model i plastik. Mulighederne er mange, hvis man er lidt kreativ.

Få det leveret senere

Du kan ofte pulje din levering, så du sparer penge på transportomkostningerne. Rigtig mange reklameartikler bliver produceret i Fjernøsten. Det er ikke helt billigt at få transporteret kasser med reklameartikler den lange vej, men du kan ofte spare penge på logistikken, hvis du kan vente med leveringen. Der kan derved være mulighed for at gå sammen med andre virksomheder, der har bestilt reklameartikler, og få dem sendt hjem til Danmark sammen. En leveringsadresse i Danmark, hvorefter 7 leverancer bliver fordelt rundt omkring i landet med PostNord, er altid billigere end at få reklameartikler sendt direkte fra Kina til 7 forskellige adresser i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *