Mange af os har prøvet det før. Måske er man faldet, måske har bidt i noget, der var alt for hårdt. Uanset hvad, der står bag, så prøver de fleste af os at knække en tand i løbet af vores liv.
Det er noget skidt at knække en tand. Ikke nok med, at det gør ondt og isner, så er det heller ikke særlig pænt. I modsætning til et hul i tanden, der bare gør ondt, er en knækket tand synlig – især hvis det er en fortand.
En knækket tand kan let ødelægge dit look. Det giver et rodet og pjaltet udseende, som vi helst vil undgå. Tænder er noget af det første, folk lægger mærke til. De er jo selve vores smil.
Der er heldigvis hjælp at hente
Heldigvis er en knækket tand ikke noget, du behøves at gå rundt med hele livet. Det er nemlig muligt at få hjælp. På den måde kan du komme tilbage til at have dit flotte smil, der fuldender dit look.
Der er mange forskellige behandlinger. Det afhænger meget af den måde, hvorpå du har skadet din tand. Ved en knækket tand skal det først og fremmest undersøges, så tandlægerne kan vurdere skadens omfang.
Nogen mister kun en flig, mens andre flækker tanden hele vejen til tandroden. Har du kun mistet en flig, kan tandlægen bygge tanden op igen med en plastfyldning. Det er et hurtigt og smertefrit indgreb, der ikke tager mere end en halv times tid.
Det er også muligt at lime fligen på tanden igen, men det kræver, at du har fundet og gemt fligen.
Rodbehandling kan være nødvendig
Har du derimod knækket tanden hele vejen ind til tandnerven, kan det være nødvendigt med en rodbehandling. Det er simpelthen for at undgå, at tandnerven dør, og tanden rådner.
Det er også muligt at udføre en overkapning, der kan beskytte tandnerven. Hvis ikke det kan lade sig gøre, er rodbehandling den eneste mulighed. Derefter bygges tanden op igen med en plastfyldning.
Det lyder måske voldsomt, og det kan også blive en dyr omgang, hvis du ikke er medlem af en sygeforsikring. Til gengæld er flotte tænder og dit smil noget af det vigtigste af dit look.
Med flotte tænder kan du komme langt – om det så er på arbejdspladsen, til festen eller måske til en jobsamtale. Som sagt er tænder noget af det første, folk lægger mærke til.